• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

WPTRICKS{DK}

En blog om WordPress, Webudvikling og gode idéer!

  • Forsiden
  • WordPress Guide
  • WordPress Hosting
  • Gratis WordPress Sparring
  • Er mit domæne ledigt?
  • Få gratis hjælp til WordPress
Du er her: Forside / Hosting / Hvilken host skal jeg vælge?

Hvilken host skal jeg vælge?

5. februar 2022 af Aris Skriv kommentar

Nogle kører med den samme faste host hver gang de skal oprette en ny hjemmeside, mens andre vælger host alt efter behov. Jeg har haft en tendens til at gå med Simply hver gang – men det er jeg stoppet med. Hvorfor jeg er stoppet – og hvem jeg går med alt efter behov – har jeg uddybet herunder.

Hvilke behov har du?

Det første du skal gøre op med dig selv er hvilke behov du har. Der er nemlig stor forskel på om du skal have et lille website, med nogle få besøgende om dagen – eller måske ugen – eller om du skal have en full-blown webshop med 1000 forskellige varenumre og variationer.

En host som Simly kan sagtens dække det éne af ovenstående behov – mens man skal betale mere for at få dækket det andet. Du har nok regnet ud hvilke af de ovenstående cases Simly kan dække – skulle du dog være i tvivl, så er der tale om den “simple” hjemmeside, med få besøgende. Hvorfor kan Simply så ikke dække en WooCommerce shop? Den skal jeg nok uddybe i afsnittet herunder. Lad os først snakke om hvordan du får afdækket dine behov.

Er prisen en faktor?

Har du et stramt budget, eller har du sat dig for, at du vil bruge maks 100,-/md på hosting, så er der ikke så meget at komme efter. Du er nødt til at gå med en lidt billigere løsning – men hold øje med eventuelle kampagner. Simply kører med et tilbud, hvor du kan få deres Enterprise Suite for kun 37,50 kr/md (det første år – herefter koster det 197,-/md). Men kan det betale sig ift. performance? Ja!

Uden at gå i for mange detaljer, så tager jeg udgangspunkt i en “billig” løsning (Simplys Enterprise suite (37,50 kr./md)) versus en “dyr” løsning (Kinstas “Starter” løsning (30$/md).

Simply

Enterprise Suite


  • Apache 2.4
  • Ingen CDN inkluderet
  • 200 GB plads
  • Ubegrænset antal besøgende/md
  • Ubegrænset antal domæner
  • Ubegrænsede mails
37,50 kr. / måned

Kinsta

Starter


  • Nginx (Reverse proxy)
  • Gratis CDN (op til 50GB/md)
  • 10 GB Plads
  • 25.000 besøgende/md
  • 1 domæne pr. webspace
  • Ingen mails
$30 (ca. 200,-) / måned

Hvis man tager et kig på de to forskellige løsninger, så vil man hurtigt kunne afgøre, at man får mere for pengene hos Simply – og det er helt klart også min personlige mening. Men nu er det ikke kun prisen det skal komme an på, for at afgøre hvilken host der passer bedst til dine behov.

Mange eller få besøgende?

Som nævnt ovenfor, så er der forskel på om du regner med at have mange eller få besøgende. Satser du på at have en del besøgende, så skal du sørge for, at hjemmesiden ikke går ned. Man kender det fra SKAT’s hjemmeside, når man skal ind og tjekke ens årsopgørelse. Inden de fik kø på hjemmesiden, så var det nærmest umuligt at komme ind, da der blev sendt requests hele tiden.

Her kommer antallet af PHP workers på tale. Jo flere PHP workers din server har at gøre med, desto flere besøgende kan din side klare på én gang uden at gå ned. I det tilfælde vil jeg helt klart anbefale en WordPress optimeret host.

Hvis du derimod har en hjemmeside om et hyggeprojekt, så kan du sagtens nøjes med Simplys billigste løsning. Jeg har en masse sider (læs: hyggeprojekter) hostet hos Simply – og der har aldrig været problemer.

Plads?

Plads burde ikke være en afgørende faktor. De fleste webhoteller kommer med minimum 5GB plads – og det er egentlig også rigeligt hvis man bare har en hobby-side. Det som kan optage en masse plads på din server er billeder og videoer. Du kan derfor, med fordel, installere et WordPress plugin, som kan komprimere billederne for dig når du uploader dem til dit webhotel. Jeg har ofte brugt Smush til det – og jeg kan derfor varmt anbefale det.

Webshop eller website?

Dette er nok det mest afgørende punkt, når du skal vælge hvilken host du vil gå med. Jeg har både haft en “billig” og en “dyr” host, når jeg har hostet en webshop – og tro mig, der er stor forskel på farten. Hvis du installerer WooCommerce, så vil du ikke opleve en kæmpe ændring på dit website. Men når du begynder at fylde varer på, som både har billeder, gallerier, beskrivelser, flere forskellige varianter og kateorier, så begynder din side at “tænke” – og det går ud over din load-tid.

Man kan sagtens optimere sig ud af det – men har du købt dit theme et eller andet sted, så bliver dette ikke ligeså nemt, som hvis det er et theme du har fået skræddersyet til din shop. Dette er dog en helt anden snak, og slet ikke noget vi skal ind på her. Det korte og det lange er, at du kan sagtens have en webshop hos Simply – men jeg vil helt klart anbefale at gå med en WordPress-optimeret host til dette. Og af (bitter) erfaring, så ved jeg at Kinstas “Bussiness 1” er den “billigste” løsning, hvis din shop skal kunne performe med en masse varer i bagen, et POS system og kobling til diverse økonomi-systemer.

Husk – du kan altid starte med en lille løsning, og så opgradere når der er behov for det. Jeg vil ikke anbefale at du går ud og bruger 100$/md i hosting, hvis din shop ikke kan dække denne udgift + varelager og hvad der ellers måtte være.

Sammenligninger

Ovenfor kan du se en ganske kort sammenligning af Simply vs. Kinsta. Det er på ingen måder dybdegående, da det er lavet som et “hurtigt overblik”. Vil du gerne gå endnu mere i dybden med hvilken host du skal vælge, så vil jeg klart anbefale dig at besøge en masse forskellige hosts, og så bare begynde at sammenligne. Har du ikke tid til at tjekke nettet tyndt for forskellige hosts, så har jeg lavet en hurtig sammenligning over forskellige mulige hosts, som jeg kan anbefale til WordPress.

Du kan se sammenligningerne her.

Konklusion

Når man skal vælge den helt rigtige host til ens WordPress side, eller webshop, så er der en række specifikationer man burde kigge på. Man skal ikke altid gå med den billigste løsning, for det er langt fra det rigtige valg – og ofte kan man sagtens undvære den helt dyre løsning, for i realiteten har man bare brug for en smule serverplads med en email tilknyttet.

Jeg har haft, og har stadig, hosting i begge “lejre” – men det er kun fordi behovene er forskellige. Derfor skal du altid overveje hvilke behov du har for hvert enkelt website. Din hyggeblog har ikke behov for samme “power” som din webshop, som måske også er dit fuldtidsarbejde.

Populært lige nu...

  • - Alternativer til Google Analytics
  • - 10 mest stillede spørgsmål om WooCommerce
  • - 8 Tips til at skrive et godt indlæg
  • - Gratis WordPress hjemmeside

Skrevet i: Hosting Tags: hosting, simply, webshop, woocommerce

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Søg

Mine anmeldelser

  • Kinsta.com(☆☆☆☆☆)
  • Nordicway.dk(☆☆☆☆)
  • UnoEuro / simply.com (☆☆☆)
  • One.com (☆☆)

Simply

Hold dig opdateret

Et par gange om året sender jeg et nyhedsbrev ud, med alle de nye tiltag jeg har gang i.
INGEN SPAM - det lover jeg!


… eller vælg en kategori

  • AngularJS (3)
  • Gammel (1)
  • Generelt (48)
  • Gør det selv (30)
  • Hosting (4)
  • WooCommerce (1)
  • WordPress Admin (3)
  • WordPress Fejl (3)
  • WordPress Guide (17)
  • WordPress Nyt (8)
  • WordPress Plugins (19)
  • WordPress Temaer (10)
  • WordPress Tips (30)
  • WordPress Tutorials (2)

Arkiver

  • januar 2023 (1)
  • juni 2022 (1)
  • februar 2022 (2)
  • januar 2022 (1)
  • december 2021 (2)
  • oktober 2021 (1)
  • april 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • februar 2021 (2)
  • november 2020 (1)
  • august 2020 (1)
  • juli 2020 (2)
  • juni 2020 (1)
  • marts 2020 (1)
  • februar 2020 (2)
  • januar 2020 (5)
  • november 2019 (1)
  • maj 2019 (1)
  • april 2019 (1)
  • september 2018 (1)
  • juni 2018 (2)
  • april 2018 (1)
  • december 2017 (3)
  • oktober 2017 (1)
  • september 2017 (1)
  • november 2016 (1)
  • juni 2016 (1)
  • april 2016 (1)
  • marts 2016 (1)
  • juli 2015 (1)
  • september 2014 (1)
  • juni 2014 (3)
  • marts 2014 (5)
  • februar 2014 (2)
  • november 2013 (4)
  • oktober 2013 (1)
  • maj 2013 (1)
  • april 2013 (2)
  • marts 2013 (1)
  • januar 2013 (7)
  • december 2012 (2)

© Copyright 2012 - 2023 | WPTricks.dk | Sitemap | Cookie- og Privatlivspolitik