Kategori: Webudbyder/Hosting
Oprettelse: 294,00 (med domæneafgift og moms)
Pris pr. måned: Fra 14,50 Kr.
Antal domæner: 1 domæne
Sprog: Dansk/Engelsk
Backup: Ukendt
Oppetid: 99,99% (2016)
Website: Surftown
Mine erfaringer med Surftown:
Jeg har flere gange stødt på folk der har brugt Surftown som deres webudbyder – og mit førstehåndsindtryk har generelt været godt. Når det så er sagt, så er det en helt anden sag, når det kommer til WordPress sites hos Surftown. Jeg har haft kunder, hvis sites var hostet af Surftown – og sikke et rod. Når man vil installere plugins får man timeouts, når man vil uploade billeder/filer til mediebiblioteket får man at vide at der ikke er skriverettigheder til mappen “uploads”. Kan det virkelig passe at man manuelt skal uploade filerne via en FTP client? Nej vel?
I flere tilfælde har jeg overtalt kunderne til at flytte deres sites væk fra Surftown – hvor de selv har indset hvor mange problemer hosten giver dem. Det koster ikke kun penge at blive ved med at udvikle på et site, hvis man hele tiden løber ind i udfordringer, men det tager også ens tid, hele tiden at skulle kontakte supporten. Jeg er meget kritisk når det kommer til webudbydere – men det er kun fordi at de skal håndtere en masse følsom data, og hvem ved, måske afhænger min shop af deres oppetid – så er det da virkelig skidt hvis det ikke fungerer optimalt(!)
Min vurdering af Surftown:
Nu er det ved at være et stykke tid siden, at jeg har haft fingrene i et Surftown webhotel (af gode grunde – læs ovenfor) – men jeg kan da se at de har fået lavet et nyt website, der er lidt mere overskueligt. Men om deres servere og rettigheder på serveren har fulgt med deres hjemmeside, ved jeg desværre ikke noget om. Hvis du vil køre et WordPress site, så anbefaler jeg i hvert fald ikke Surftown til dette. Pga. manglende vitale rettigheder, og generel bøvl med timeouts og frem og tilbage med supporten, giver jeg surftown 2 stjerner. Ikke det værd.
☆☆