WordPress bliver hyppigere og hyppigere brugt til andet end bare personlige blogs og hjemmesider.
Flere virksomheder, store som små, er begyndt at få øjnene op for verdens mest brugte CMS.
Men når man har en firmahjemmeside, er man nok ikke så interesseret i at have kommentarer på ens hjemmeside – derfor vil jeg vise Jer, hvordan I kan fjerne denne mulighed helt.
Man kan gøre dette på 2 måder. Du kan gøre det fra administrator-menuen, eller du kan fjerne den shortcode der er i dine temafiler. Hvis ikke du er særlig meget inde i det med koder, vil jeg anbefale dig at gøre det fra din administratormenu. Men jeg viser Jer begge måder, så kan I jo selv vælge (:
Deaktiver kommentarer via adminmenuen
Dette er nok den nemmeste metode, og den metode du skal holde dig til hvis du ikke er så “teknisk”.
Du undgår for det første at fjerne noget du ikke skal, og så er det kun et par klik du skal udføre.
Du skal bare gøre følgende:
- Log ind på din adminmenu (www.dinside.dk/wp-admin (dette er den typiske struktur))
- Gå ind i Indstillinger -> Diskussion
- Kig under: “Standardindstillinger for artikler” – (Det er det første punkt på siden), derefter fjerner du fluebenet i punktet “Tillad folk at skrive kommentarer til nye indlæg” (Den nederste boks i dette punkt).
- Klik på Gem ændringer
Andet skal der ikke til, hvis du gerne vil fjerne muligheden for at kommentere på din hjemmeside.
Men er du ved at oprette en hjemmeside for et firma, eller bare en personlig hjemmeside, hvor der bare ikke skal være mulighed for at kommentere, og du ved at siden forbliver mere statisk end dynamisk, vil jeg anbefale dig at kigge på mit andet indlæg:
Forskellen på WordPress sider og indlæg
Der kan du læse dig frem til, om du ikke hellere skulle lave din hjemmeside med sider, i stedet for indlæg.
Jeg vil dog anbefale det hvis du ved at din side forbliver statisk (ikke så mange ændringer i dit indhold)
Fjern muligheden for at kommentere i WordPress helt
Den anden mulighed er lidt mere tricky.
Du skal nemlig have fat i dine temafiler, og du skal fjerne lidt kode fra 2 filer – hhv. single.php og page.php.
Disse filer finder du i din temamappe. Du kan finde mappen i din “wp-content/themes” hvis du vil hente den direkte fra din FTP (hvilket jeg vil anbefale, hvis du skal hente den “nyeste version” af dine filer).
Når du har hentet din temamappe, skal du som sagt bruge de 2 ovenstående filer – lad os kigge på hvad du skal fjerne:
Hvad skal jeg fjerne i single.php:
Når du har åbnet din single.php fil, skal du kigge efter følgende shortcode:
<?php comments_template(); ?>
Du finder den typisk næsten lige under <?php the_content ?> – eller det er i hvert fald der i nærheden.
Når du har fjernet det, og kun det, skal du gemme dine ændringer.
Hvad skal jeg fjerne i page.pgp:
I page.php skal du faktisk kigge efter den samme shortcode, som i single.php
MEN! Det er de færreste page.php der har denne shortcode – men er det et ældre tema, så kan det stadig findes i filen, derfor har jeg valgt at tage den med, så du ikke misser den.
Nu har jeg fjernet det – hva så nu?
Nu skal du bare uploade de filer til din temamappe igen, og så kan man ikke længere kommentere på dine WordPress indlæg. Men den første metode er helt klart den nemmeste.
Oplever du, at muligheden for at kommentere ikke er væk fra din blog, kan det skyldes at dit tema er bygget op med flere filer, som kan overtage nogle af dine indlæg. Men smid en kommentar, så skal jeg med glæde hjælpe dig med at få løst problemet.
Torben Jensen skriver
Hejsa
Jeg er ved at bygge en side for en kammerat, vi kan ikke få slået comments fra på siden og når jeg følger denne guide og går ind i Single.php
kommer f’ølgende og ci kan ikke finde den linie du skriver vi skal slette, jeg håber du kan hjælpe ;-)
Han skal køre dette tema : MinamazeVersion: 1.2.1
<?php edit_post_link( __( 'Edit', 'lan-thinkupthemes' ), '‘, ‘‘ ); ?>
På forhånd tak fra en nybegynder i wordpress
Torben Jensen
Aris skriver
Hej Torben,
Kan jeg få dig til at sende hele single.php filen til mig på mail?
Min email er aris(a)in10se.dk
MVH
Aris