Jeg har efterhånden sat mange WordPress løsninger live, siden jeg begyndte at lege med CMS’et. I gennem tiden har jeg lært, at der er visse ting man skal gøre, inden man kan gå i gang med at lave et nye WordPress site. F.eks. skal alt demo indhold fjernes, permalinks skal rettes til, diverse unødvendige plugins og temaer skal slettes og meget mere.

Det kan nu gøres med ét klik!

Jeg sad og fiflede med et WordPress site, og som så mange gange før, skulle jeg nu til at gå min to-do liste igennem. Den er lang, træls og tager, efter min mening, alt for lang tid ift. hvad det egentlig er man skal gøre. Processen i sig selv er på ingen måde besværlig, den er som sagt bare træls og lang – og ofte kan man komme til at glemme et step eller to (jeg taler af erfaring). Jeg gik så på nettet for at se om der fandtes et eller andet plugin eller værktøj, som kunne eleminere denne arbejdsproces – og det gjorde der! Det matchede dog ikke mine behov 100% – så jeg valgte selv at skrive et simpelt lille plugin, som matcher præcis de behov som jeg har brug for, når jeg laver en frisk WordPress installation.

CleanUp WP er nu kommet til verden, og er sendt til WordPress, i håb om at det kan komme ud i deres repository. Du behøver dog ikke vente til at det ligger live på WordPress – du kan hente det lige her – helt gratis!

Du kan hente mit WordPress plugin på WordPress.org

Hvad gør CleanUp WP?

  • Fjerner standard eksemplar af indlæg, kommentar og side
  • Fjerner “Hello Dolly” plugin, som man alligevel ikke bruger
  • Fjerner ubrugte themes – altså alle themes, undtaget det der er aktiv
  • Fjerner alle prædefinerede widgets fra sidebaren
  • Opretter en menu med et link til forsiden
  • Aktiverer “robots.txt” så dit site ikke er synligt for søgemaskinerne, indtil du er klar
  • Strukturerer dine permalinks, så det ikke er “?pageid=3” men i stedet “/paenere-struktur” i din URL

3 simple steps

  1. Du skal installere pluginnet – da det ikke ligger i WordPress’ repository endnu, er du nødt til at uploade det via enten FTP eller “Upload” funktionen under “Plugins” i dit kontrolpanel.
  2. Du skal aktivere det – og det vil herefter udføre alle de nødvendige steps
  3. Du skal slette det igen – ellers kan du risikere at miste noget af det arbejde du laver.

Yderligere udvikling

WordPress CMS’et udvikler sig hele tiden, og jeg har derfor i sinde at vedligeholde og opdatere dette plugin, så det hele tiden kan udføre de nødvendige opgaver. Har du forslag og idéer til hvad der ellers skal være en del af “opgavelisten” er du mere end velkommen til at sende mig en email ved enten at bruge sidens kontaktformular, eller sende mig en mail på aris(a)kuckovic.com.