Hvilke WordPress plugins skal jeg have?

Der er en del gode WordPress plugins derude – men det er langt fra alle der er noget værd. Jeg har lavet en ny liste over de WordPress plugins, som jeg altid starter med, når jeg laver en frisk WordPress installation.

Sidst jeg lavede en liste over gode WordPress plugins, var i december 2012. Knap 4 år siden(!) Det er vel på tide at opdatere den liste – og derfor kommer jeg her med en ny! Og jeg har ændret mine vaner siden – så måske kan jeg hjælpe dig på vej!

Jeg starter altid med at installere…

CleanUP WP
Jeps, det er mit eget plugin – men det er en super nem måde at få ryddet op i din nye WordPress installation! I stedet for at du selv skal gennemgå den samme kedelige to-do liste hver gang du opretter en ny WordPress side, kan du nu, med ét klik, sørge for at alt standard-wordpress indhold er væk, og du har et “rent lærred” at lege med. Gør det nemt for dig selv!

WordPress SEO
Dette plugin var også på listen fra 2012 – og det er der en god grund til. Det er helt enkelt det bedste WordPress SEO plugin på markedet. Det giver dig alt hvad du har brug for mht. SEO på dine sider/indlæg. Fra 2012 og til nu, har dette plugin udviklet sig en del! Nu kan WordPress SEO fortælle dig om dine sider/indlæg er nemme at læse – og hvis de ikke er, kommer det med forslag til hvad du skal gøre for at forbedre dette. Fantastisk!

WP Security
Jeg har lært, på den hårde måde, at et sikkerhedsplugin ikke er til at undvære. Når først dit website er blever infiltreret, og der kommer en masse trash-content, så er det som at få lopper af en hund – VIRKELIG svært at komme af med. Det er ikke kun i indholdet, at alt det trash det forekommer – til tider går de også efter ens filer, og så er det pludseligt hardcoded. Jeg anbefaler derfor STÆRKT dette WordPress plugin – det er super nemt at bruge, og det fortæller dig også HVAD du kan gøre for at sikre dig endnu bedre.

Contact Form 7
Skal dine brugere nemt kunne få fat i dig? Så er CF7 det bedste kontakt-formular plugin derude. Det er super simpelt at bruge, og så kan du helt selv style dine formularer med CSS og HTML. Udover det, så kan du, med drag & drop, oprette dine felter. Vildt smart!

WP REST API
Det her plugin er måske ikke lige et must-have plugin, men i min verden, er det MEGET brugbart! Jeg forsøger ALTID på at optimere hastigheden på de sites, som jeg laver. Den nemmeste måde at gøre det på, er at hente indholdet ind på siden, via et API. Jeg vil ikke gå ned i detaljer med hvordan du gør (måske jeg skal skrive en guide til dette?) – men for mig, er det SUPER brugbart – og det kan det også blive for dig, især hvis du sætter dig lidt ind i JSON og AngularJS. Se dokumentationen for API’en her 

Og lidt bonusplugins…

Kommentarer
  1. Jens P.Skov
    • Aris

Vær med i debatten...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve − 2 =